Anmeldelse:
"Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige" er den fjerde film i serie om arkæologen Indiana Jones, samtidig er det den første film siden 1989, om det så bliver den sidste vil tiden vise.

Indiana Jones filmene har altid rodet med myter fra den virkelige verden, dette er også tilfældet med den nye film. Der findes 3 krystalkranier på museer, et på British Museum i London, et på Musée du Quai Branly i Paris og et på Smitsonian Museum i Washington, USA, udover disse tre findes 9 på i private samlinger. Hvem der har lavet disse kranier er uvist og ikke mindst hvordan. Hvis de skulle laves i dag anslås det, at det ville tage cirka 1 år og koste omkring 1 million dollars. Kranier kan dateres til maya-kulturen, men derudover ved man ikke rigtig noget om dem, men der er opstået en masse myter om dem. Disse myter skaber noget at grundlaget i historien, hvorefter George Lucas har tilsat sine egen elementer.

Det må siges at historien fungerer virkelig godt i filmen. Man har rykket Indy ud af sin normale kamp mod nazister og anbragt mit i den kolde krig, men derudover at alt ’ved det gamle’. Jones har stadig en evne til at havne i de mest håbløse situationer, men han evner også at komme ud af dem. Og selvom han er blevet lidt ældre, står han ikke tilbage for at give et par øretæver (eller knytnæveslag), hvis der skulle være brug for det, og han er også stadig i stand til at svinge pisken. Indiana Jones er virkelig tilbage, og Harrison Ford gør det, som sædvanlig, virkelig godt. Men Ford har også en stærk samling af med og modspillere i form af Shia LeBeouf, John Hurt, Ray Winstone og Karen Allen, der vender tilbage til rollen som Jones’ livslange kærlighed Marion Ravenwood. Filmens svagest punkt er Irina Spalko, spillet af Cate Blanchett. Spalko er klart den dårligste skurk i serien, hun virker mere irriterende end farlig og Spalko kommer til at virke mere som en slags første skridt, der fører Jones ind i filmens virkelig plot, end hun virker som en rigtig 'Indy skurk'. Cate Blanchett gør det egentlig fint nok, men rollen hun har fået giver hende tydeligvis ikke ret meget at arbejde med. Spalko er den dårligste skurk, man hidtil har set i en Indiana Jones film, de bedste er stadig væk Belloq og Donovan fra "Jagten på den Forsvundne Skat" og "Indiana Jones og Det Sidste Korstog".

Den stilmæssige side af filmen, minder om de gamle Indiana Jones film, men der er også gjort meget ud af, at få filmen til at ligne de gamle. Det er også lykkedes at samle store dele at den crew, der lavede "Jagten på den forsvundne skat". Steven Spielberg er instruktør, Frank Marshall er producer, George Lucas og Kathleen Kennedy er executive producere, Michael Kahn er klipper, John Williams har igen lavet scoret og Ben Burtt er tilbage som filmens sound designer. Man valgte også at filmen ikke skulle optages digitalt, som man ellers gør i dag, samtidig skulle den redigeres på samme ’gammeldags’ måde som de andre film i serien. De visuelle effekter er derfor indsat på samme måde som for 20 år siden. Dette er både godt og skidt. Det er selvfølgelig med at skabe en film, der minder rigtig meget om de første i serien, men publikum er blevet van til at man faktisk ikke kan se forskel på virkelighed og effekter i film. Det kan man i "Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige". Men det er lidt svært at kalde det dårlig effektarbejde, når det er lavet på denne måde med vilje. En anden ting, der også har stor betydning i genskabningen af Indy-stemningen er filmens score at John Williams. Han har fundet tilbage til den gamle stil og skabt et score, der virkelig føles som et Indiana Jones score, men der er dog elementer i scoret, der virker til at høre mere hjemme i "War of the Worlds" end i en "Indiana Jones" film. Men stemningen og stilen holder hele vejen igennem, samtidig får Spielberg lov at vise, at han stadig er i stand til at strikke nogle at de vildeste og mest underholdende action-scener sammen.

"Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige" er ikke den bedste film i serien, det er stadigvæk "Jagten på den forsvundne skat" og "Indiana Jones og Det Sidste Korstog", hvor Jones kæmper mod nazisterne. Filmen kommer til at virke som en forlængelse af serien i stil med "Indiana Jones og Templets Forbandelse". Underholdningsværdien i "Krystalkraniets Kongerige" er helt i top og filmen er bestemt berettiget i serien.