Arenaen venter - may the odds be...
Oplev fortsættelsen af THE HUNGER GAMES-sagaen i spritny trailer
Hunger Games-fans kan i dag glæde sig over en dugfrisk trailer og plakater til at forsøde ventetiden op mod premieren på fortsættelsen af Hunger Games-historien, SUNRISE ON THE REAPING, som lander i de danske biografer den 19. november 2026.
Her kan fans glæde sig til at komme tættere på Katniss Everdeens mentor, Haymitch Abernathy, som filmen følger i hans kamp i arenaen, 24 år før han hjælper Katniss og Peeta. I den kommende, sjette installation i Hunger Games-franchisen, kan publikum glæde sig til gensyn med velkendte karakterer bl.a. Plutarch Heavensbee, Effie Trinket, Beetee og Wiress, Mags Flanagan og Caesar Flickerman.
Handling
THE HUNGER GAMES: SUNRISE ON THE REAPING vender tilbage til Panems verden 24 år før begivenhederne i The Hunger Games og begynder om morgenen på dagen for udvælgelsen til de 50. Hunger Games, også kendt som den anden Quarter Quell.
“Twice the number of tributes, twice the glory”
På dagen for de 50. årlige Hunger Games griber frygten endnu engang Panems distrikter. Dette år er der Quarter Quell, hvilket gør spillet endnu mere uforudsigelig og farligere end nogensinde før.
Tilbage i Distrikt 12 forsøger Haymitch Abernathy ikke at tænke for meget på sine chancer i årets kommende høst af sonere. Det eneste, han bekymrer sig om, er at overleve dagen og være sammen med pigen, han elsker. Da Haymitchs navn bliver råbt op, begynder drømmene at smuldre. Han bliver revet væk fra sin familie og sin kærlighed og transporteret til Capitol sammen med de tre andre tributes fra Distrikt 12: en ung veninde, som næsten er som en søster for ham, en dreng, hvis familie lever af at være ‘bookmakere’ på spillet, og byens mest selvhøjtidelige pige.
Da spillet begynder, indser Haymitch, at han er dømt til at fejle. Men noget i ham vil kæmpe … og lade året spil give genlyd langt ud over den dødelige arena.
Stjerner og stjerneskud genopliver Panems legender
Sunrise on the Reaping finder sted 24 år før handlingen af den originale trilogi, og derfor genbesøger vi nogle yngre versioner af de kendte karakterer derfra. De gentagende karakterer er: Effie Trinket, før spillet af Elizabeth Banks, bliver afbilledet af Elle Fanning, som snart er aktuel i Joachim Triers Sentimental Value, President Snow, som tidligere har været spillet af Tom Blyth og Donald Sutherland bliver denne gang potrætteret af oscar-nominerede Ralph Fiennes (Conclave, 28 years later) og en ung Plutarch Heavensbee tidligere portrætteret af den afdøde Phillip Seymore Hoffman, bliver denne gang spillet af Jesse Plemons (Bugonia, Civil War). Filmens hovedrolle, Haymitch Abernathy, der i den originale trilogi spilles af Woody Harrelson, bliver i denne omgang spillet af nytilkomne stjerneskud Joseph Zada i sin største rolle til dato.
De andre medvirkende inkluderer Glenn Close, Maya Hawke, Kieran Culkin, McKenna Grace, Whitney Peak, Billy Porter og svenske Edvind Ryding.
To skuespillere vender dog tilbage i deres oprindelige roller: Jennifer Lawrence og Josh Hutcherson vender tilbage som henholdsvis Katniss Everdeen og Peeta Mellark.
Erfarent hold bag kameraet
Det var en glædelig nyhed for fans af The Hunger Games-universet, at Francis Lawrence skulle tilbage i instruktørstolen til SUNRISE ON THE REAPING. Lawrence er nemlig ingen fremmed for Panems dystopiske verden, da han står bag fire ud af fem film i serien: Catching Fire, Mockingjay Part 1 og Mockingjay Part 2, og den seneste prequel, The Ballad of Songbirds and Snakes.
Siden 2013 har han været en afgørende kraft i filmatiseringen af Suzanne Collins’ rige bogunivers, og hans dybe forståelse for historien og karaktererne sikrer en visuelt imponerende og narrativt sammenhængende fortsættelse af historien.
Derudover er manuskriptet er udarbejdet af Billy Ray, der også var medforfatter til den allerførste Hunger Games-film, med yderligere bidrag fra forfatteren Suzanne Collins.
Fakta om The HUNGER GAMES: SUNRISE ON THE REAPING
Medvirkende:
• Joseph Zada som Haymitch Abernathy
• Elle Fanning som Effie Trinket
• Ralph Fiennes som President Coriolanus Snow
• Jesse Plemons som Plutarch Heavensbee
• Whitney Peak som Lenore Dove Baird
• Mckenna Grace som Maysilee Donner
• Glenn Close som Drusilla Sickle
• Billy Porter som Magno Stift
• Ben Wang som Wyatt Callow
• Kieran Culkin som Caesar Flickerman
• Kelvin Harrison Jr. som Beetee
• Maya Hawke som Wiress
Holdet bag:
Instruktør: Francis Lawrence
Manuskriptforfatter: Billy Ray samt bidrag fra Suzanne Collins
Producent: Lionsgate
Distributør: Nordisk Film Distribution
Fotokreditering: © Lionsgate / Nordisk Film Distribution
US premiere: Den 20. november 2026
DK premiere: Den 19. novmeber 2026
Lagt op 20/9-2026