Toy Story 5 blu-ray anmeldelse

 
Inside Out 2 blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Jan Vilhelmsen

Toy Story 5 blu ray anmeldelse

Zone A-B-C = kodefri (Nordisk udgave) 
Spilletid: 1 time & 42 minutter 
Lyd: DTS HD-MA 7.1: Engelsk, Dolby digital 5.1: Dansk, norsk, svensk, finsk
Undertekster: Dansk, Norsk, Svensk, Finsk, Engelsk
Aspect Ration: 1.85:1

Blu-ray udgivelsesdato: 13. oktober 2026
Distributør: SF Studios / Disney/Pixar
Antal disk: 1 = Blu-ray

Genre: Animation, Komedie, eventyr
Biografpremiere: 18. juni 2026

Instruktør: McKenna Harris, Andrew Stanton
Manuskript: McKenna Harris, Andrew Stanton
Producer: B.la Pete Docter, Jessica Choi, Lindsey Collins
Klip: Jennifer Neysa Jew
Musik: Randy Newman

Skuspiller som ligger stemmer til):
Tom Hanks som Woody
Tim Allen som Buzz Lightyear
Joan Cusack som Jessie
Conan O'Brien som Smarty Pants
Greta Lee som Lilypad
Scarlett Spears som Bonnie
Shelby Rabara som Snappy
Mykal-Michelle Harris som Blaze
 
Beskrivelse:
Pigen Bonnie har i Toystory 5 svært ved at få venner, der som hun stadig har lyst til at lege med dukker, da de fleste andre børn har fået en tablet og sidder foran den i stedet. Bonnies forældre tænker at det måske vil hjælpe hende at få en tablet ligesom de andre og lynhurtigt bliver hun fanget af opgaveløsning på Lilypad, som tabletten hedder. Lilypad er endog så intelligent at den får hende hooket op med nogle venner online og inden længe har hun en soveaftale med dem. Dukkerne Jessie og Blaze sniger sig med i taske, men da Bonnie kommer frem til soveaftalen, kan hun konstatere at det kun er tablets, der dur og at lege med dukker er barnligt. Da hun sender Jessie og Blaze med moren hjem taber hun dem ved en fejl på fortovet, hvor et ældre par finder dem og afleverer dem på adressen for den første ejer, da den stod skrevet på Jessies ben. Dukkerne ender ved pigen Blaze, der bor ude på landet og stadig leger med dukker, men Jessie og Blaze vil gerne tilbage til Bonnie og deres venner, men hvordan skal de dog komme det?
 
Toy Story 5 blu ray anmeldelse
Billedet er ikke et screen shot fra blu-ray 
 
Toy Story 5 er som de øvrige film i serien en meget flot animationsfilm og et eventyr for hele familien med både humor og opbyggelige pointer. Den giver denne gang en løftet pegefinger til børn og deres skærmforbrug og at forældrene tillader dette, men pointen virker 10 år forældet, selvom overdrevet skærmforbrug selvfølgeligt også er et stort problem i dag. Men jeg synes at denne film i serien til tider bliver for seriøs og voksenrettet og jeg savner de lidt mere skøre scener fra de andre film. Det der til gengæld løfter Toy Story 5, er Buzz Lightyear og hans venner, der som en hær af minions redder dagen for alle vores gamle venner, på en opfindsom og sjov måde og dermed også filmen som helhed. Samlet set får Toy Story 5 en varm anbefaling med på vejen og vil måske endda kunne så en tanke hos de små skærmtrolde, som så vil finde legetøjet frem igen.

Billedsiden af Toy Story 5 på blu-ray disc leveret af Pixar / Disney i billedformatet 1.85:1. er visuelt en stor fornøjelse med en farveskala, der ikke lader mange farvenuancer være ubrugte og som heller ikke er bange for at bruge primærfarverne. Legetøjet er gengivet med genskin på blanke overflader (hvem nævnte Woodys måne!), teksturer på stof, pels eller måske små brugsskader på det slidte legetøj. Alt er gengivet præcist ned til mindste af detalje for at øge ’realismen’, mens animationerne selvfølgelig også er helt i top. Graduering af farverne i de lidt mørkere scener er også virkeligt lækkert lavet, mens sortniveauet giver god dybde i billedet. Til gengæld ved jeg ikke om jeg er fan af de lidt sjovt animerede scener set fra dukkernes perspektiv, men de fylder heldigvis ikke så meget i en ellers flot animationsfilm.
 
Toy Story 5 udkommer på blu-ray med et engelsk DTS-HDMA 7.1 soundtrack, som der lige skal skrues lidt højere op for før det kommer på dit normale lytteniveau. De øvrige lydspor på dansk, norsk, finsk, svensk leveres i Dolby Digital 5.1. Der er god aktivitet i surroundhøjttalerne og dybde i lydbilledet, især i scenerne hvor der er også god bevægelse på skærmen uden det dog bliver din nye demo disc. Stemmerne leveres som vanligt af en perlerække af amerikanske skuespillere som Tom Hanks, Tim Allen, Joan Cusack, Conan O'Brien m.fl. og det er en sjov detalje at man har ladet stemmerne blive ældre ligesom de figurer de spiller. De danske stemmer leveres med stor indlevelse af mange kendte skuespillere. som Preben Kristensen, Thomas Eje, Anders Bircow, Lars Knutzon og Birthe Neumann. Dialogen fremstår i hele filmen tydeligt og velprioriteret for både de originale og de danske stemmer.
 

• The Toys are Back in Town (17:32)
• Casting Playtime (5:58)
• 50 Buzzes and the Great Escape (6:49)
• The Lost Toys (4:57)
• Gag Reel (3:03)
• Deleted Scenes (22:01)
• Kommentar lydspor med Kenna Harris, Bob Pauley og Thomas Jordan.

Anmeldelse skrevet november 2026

Tak til Sf Studios / Disney/Pixar

Tilbage til Disney oversigten eller blu-ray anmeldelser