|
Billie Eilish Hit Me Hard and Soft The Tour blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm
Zone B
Spilletid: 1 time og 54 minutter
Lyd: Dolby Atmos
Undertekster:
Aspect Ration: 1-85:1
Blu-ray udgivelsesdato: 28. september 2026
Distributør: SF Studios
Antal disk: 1 = Blu-ray
Genre: Koncertfilm, musik
Biografpremiere: 7. maj 2026
Instruktør: James Cameron, Billie Eilish
Manuskript: Tarik Mikou, Billie Eilish
Producer: Bl.a Michelle An,Maggie Baird,Steve Berman
Fotograf: John Brooks
Klip: Ben Wainwright-Pearce
Musik: Billie Eilish
Cast:
Billie Eilish - Vocals, Piano, Guitar
Finneas O'Connell - Vocals, Piano, Guitar(as Finneas)
Andrew Marshall - Drums
Solo Smith - Bass(as Solomon Smith)
Abe Nouri - Keys, Guitar(as Abraham Nouri)
Tom Crouch - Keys, Guitar
Jane Horner - Background Vocals
Ava Horner - Background Vocals
Beskrivelse:
Billie Eilish på scenen foran en generation, der ikke bare synger med på hendes sange, men tilsyneladende bruger dem til at forstå sig selv.
Billedet er ikke et screen shot fra blu-ray
Jeg kender egentlig kun Billie Eilish perifært. Selvfølgelig kender jeg de store hits, og hendes talent har aldrig været til diskussion. Men Hit Me Hard and Soft: The Tour lærte mig noget, jeg overhovedet ikke var forberedt på: Hvor voldsom en følelsesmæssig betydning Billie Eilish har fået for en hel generation.
Det var faktisk næsten mere interessant end selve koncerten!
De første 20-30 minutter sad jeg næsten og fik kvalme over de mange grædende, skrigende og følelsesmæssigt fuldstændig overvældede unge mennesker foran scenen. Den generation, jeg som 55-årig vil kalde woke-generationen, virker nogle gange så ekstremt optaget af egne følelser de ikke selv kan eje, identitet og sårbarhed, at jeg simpelthen har svært ved at connecte med den. Men så slog en tanke mig:
Var det egentlig anderledes, da piger besvimede foran The Beatles?
Måske, men Næh, egentlig ikke.
Forskellen er bare, at jeg denne gang står på den forkerte side af generationskløften.
Og pludselig blev koncertfilmen langt mere interessant. For Billie Eilish fungerer næsten som en slags masseterapeut for sin generation. Hendes tekster giver ord til følelser, som mange af disse unge tydeligvis har svært ved selv at formulere. Man kan mene om musikken, hvad man vil, men forbindelsen mellem Eilish og hendes publikum er voldsomt ægte.
Og midt i alt dette fremstår Billie Eilish selv overraskende vel afbalanceret. Hun virker fuldstændig bevidst om, hvad hendes musik betyder for publikum, uden at drukne i det.
James Cameron og Billie Eilish har co-instrueret og produceret filmen sammen, og Camerons fingeraftryk mærkes især visuelt. Kameraerne kommer helt tæt på, bevæger sig elegant gennem produktionen, og koncerten bliver langt mere filmisk end den traditionelle række af totalbilleder og hurtige klip.
Undervejs får vi små backstage-segmenter, hvor blandt andre Cameron render rundt med kameraudstyr i en størrelse, kun James Cameron åbenbart finder rimelig, og vi kommer tættere på både Eilish og tankerne bag produktionen.
Repertoiret spænder bredt gennem hendes karriere, og uanset om man er fan eller ej, er hendes særpræg og talent svært at komme udenom.
Problemet er bare, at filmen paradoksalt nok gør noget ved Billie Eilish, som hendes musik netop ikke burde have brug for:
Den polerer hende. Alt for meget.
Hit Me Hard and Soft: The Tour er rasende flot!
James Cameron ved om nogen, hvordan man placerer et kamera og skaber dybde, bevægelse og perspektiv, og koncertproduktionen bliver behandlet langt mere filmisk end normalt.
Vi kommer helt tæt på Billie Eilish, samtidig med at de enorme arenaer og publikums masser får lov til at vise størrelsen på fænomenet omkring hende.
Lys, farver,, scenografi og de mørke koncertsekvenser står imponerende flot, og kamera arbejdet formår både at vise den enorme produktion og de helt små øjeblikke mellem Eilish og publikum.
Visuelt er det tæt på referenceklasse for en moderne koncertfilm.
Det efterlader bare det lidt mærkelige paradoks:
Billedet får mig helt ind på scenen. Lyden minder mig hele tiden om, at jeg sidder hjemme i sofaen.
En smule mindre perfektion og lidt mere vildskab havde gjort Hit Me Hard and Soft: The Tour betydeligt bedre.
Men filmen gav mig til gengæld noget, jeg ikke havde forventet: En langt større forståelse for Billie Eilish og den generation, der tydeligvis har gjort hende til deres teapeut!
Denne disc er et must have for enhver Billie Eilish fan, og en disc der bør køre på repeat i enhver AV forretning der gerne vil tiltrække et ungt publikum.
Dolby Atmos-mixet er teknisk set meget flot. Rent, tydeligt, kontrolleret og med masser af information omkring lytteren.
Men hvor fanden blev koncerten af?
Det hele er så pænt produceret, at den rå live fornemmelse forsvinder.
Publikum synger mistænkeligt rent og enkelte gange flerstemmigt…. Enkelte råb og kommentarer fra salen står så fokuseret og pristine i mixet, at det flere steder føles mere som efterproduktion end som noget, der tilfældigvis blev fanget midt blandt titusindvis af mennesker.
Ja, det er sgu over dubbet! I en koncert film… Sådan opleves det.
Det er næsten ironisk, fordi Eilish' største kvalitet netop er autenticitet. Musikken må gerne være mærkelig, intim, beskidt og ubehagelig. Men her bliver selv kaos pakket pænt ind.
Atmos-mixet mangler ganske enkelt bid, rå dynamik og den uforudsigelighed, der får en god koncertoptagelse til at føles levende.
Jeg vil ikke høre den perfekte koncert. Jeg vil føle, at jeg er med til koncert…. og det leverer denne produktion bare ikke.
Set/hørt på:
Billede: LG CX Serie 77” OLED
Lyd: M&K S300 ATMOS lydsystem, Lyngdorf MP60 processor
Afspiller: Oppo UHD 205, lydspor: Dolby Atmos TrueHD
Anmeldelse skrevet oktober 2026
Tak til SF Studios
|
