| Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves UHD 4K blu ray anmeldelse 
 Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm
 
(DK udgave) Spilletid: 2 timer og 14 minutterLyd: Dolby Atmos
 Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk Aspect Ration: 4K - 2.39:1 HDR: HDR10, Dolby Vision UHD Blu-ray udgivelsesdato: 12. juni 2023
 Distributør: SF Studios / Paramount Antal disk:  1 = 1 x UHD 4K blu-ray
 Genre: Komedie, Fantasy, Eventyr
 Biograf premiere: 30. marts 2023   Instruktør: John Francis Daley, Jonathan Goldstein Manuskript: John Francis Daley, Jonathan Goldstein, Michael GilioProducere: B.la. John Francis Daley, Jonathan Goldstein, Zev Foreman
 Fotograf: Barry Peterson Klip: Dan Lebental Musik: Lorne Balfe  Skuespiller: 
 Chris Pine som EdginMichelle Rodriguez som Holga
 Regé-Jean Page som Xenk
 Justice Smith som Simon
 Sophia Lillis som Doric
 Hugh Grant som Forge
 Chloe Coleman som Kira
   Beskrivelse: En vittig Dungeons tilpasning med noget Harry Potter og Marvel-stil-magi.   Billedet er ikke et screen shot fra UHD blu-ray 
 
 Baseret på Dungeons & Dragons brætspillet, er det helt sikkert en film der kan bringe sindende i kog blandt fans, og undrende hovedrysten hos de uindviede. Din anmelder er i den sidste kategori.Inspirationen til denne filmatisering er The Princess Bride og The Guardians of the Galaxy. En vittig tilpasning med noget Harry Potter og Marvel-stil magi. To år efter at være blevet fængslet for at forsøge at stjæle en magisk artefakt, flygter Edgin Darvis fra fængslet med hjælp fra sin barbariske følgesvend Holga Kilgore. Han er fast besluttet på at genforenes med sin datter, Kira, som blev taget fra ham af den onde troldmand Forge Fitzwilliam.
 Darvis samler et team af eventyrere for at hjælpe ham på sin mission, herunder en paladin ved navn Xenik Yendar, en druid ved navn Simon Aumar og en troldmand ved navn Forge Fitzwilliam.
 Teamet rejser til byen Neverwinter, hvor de må stå over for Forge Fitzwilliam og hans hær af u-døde minions. Undervejs skal teamet også overvinde mange udfordringer, herunder en forræderisk skov fyldt med farlige væsener og en fælde-inficeret dungeon. Men gennem det hele forbliver de fast besluttet på at lykkes og genforene Darvis med hans datter.
 Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves er spas, fantasy og eventyr, der sikkert vil kunne glæde fans af spillet og alle, der nyder en god fantasy-historie.
 Den eneste skuespiller præstation der hang ved hos mig var Hugh Grant i rollen som den u sympatiske Forge Fitzwilliam.
 Det er ikke en film jeg kan se som et must på filmhylden hos den generiske film elsker, men dog en relativt original og veleksekveret fantasy film, med enkelte oplivende humoristiske elementer, der for mig er lidt ovre i kategorien “planløs underholdning”. 🙂
   Billedet er ikke et screen shot fra UHD blu-ray     Dungeons er baseret på en 4K master Digital Intermediate med en fremragende farvepalette med rige og varme mættede nuancer, nuancerede og naturlige. Jordfarver er fremtrædende, med naturlige hudfarver. Det klæder filmen og stilen rigtig godt, og holder os på en eller anden måde forankret trods filmens sindssyge universer. HDR-kontrast er fremragende med naturlige sorte niveauer og gråtoner.Der er stor kontrast der giver “pang” til paletten.
 Opløsningen er fremragende, med god, - omend ikke ultimativ opløsning og detaljegrad. Det er en CGI film, men i den absolut bedre ende!
   Vi får her et rimeligt dynamisk lydspor med meget unikt lyddesign. Subwooferen kommer også på arbejde enkelte gange med kælder-dyb bas (under 30 Hz) der kan få buksebenene til at blafre. Musikken er trukket langt ud i rummet og bruger surround kanalerne effektivt. .Dialog står solidt med en god luftig fornemmelse, dog kan lydsporet ikke løbe fra at være eftersynkroniseret, hvor jeg synes at dialogen til tider kan lyde en lille smule unaturlig i rummet hvor den mangler lidt integration.
 Top kanalerne benyttes kun af enkelte scener. Det er milevidt fra de bedste atmos lydspor, der formår at gøre artistisk, aktivt brug af atmos elementet. Der er masser af scener hvor man ærgrer sig over at lyddesignerne ikke har udnyttet muligheden.
 Generelt er dette dog et fremragende lydspor med en fortrinlig balance, men desværre uden at det fulde potentiale udleves. Tak for ikke at fjerne den dybeste bas!
   I det udmærkede ekstramateriale får vi fem features, slettede scener og et gag reel.Desværre ingen ekstra materiale om det omfattende postproduktion arbejde.
   Set/hørt på:Billede: LG CX Serie OLED 77”
 Lyd: M&K S300 (7.2.2) ATMOS lydsystem, Lyngdorf MP60 Processor.
 Afspiller: Oppo UHD 205 Bluray afspiller, lydspor: Dolby ATMOS
   Tak til SF Studios / Paramount
 Anmeldelse skrevet oktober 2023
 Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser |