|  
 Fast Five blu-ray anmeldelse
 Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup
 
 
 
  
 Zone A-B-C = kodefri (DK udgave)Spilletid: 130 minutter
 Lyd:
 DTS-HD Master Audio 5,1: Engelsk
 French: DTS 5.1 & Spanish: DTS 5.1
 Undertekster:
 DANSK, NORSK, SVENSK, FINSK, ENGELSK, FRANSK, ITALIENSK, TYSK, SPANSK, BULGARSK, KANTONESISK, HOLLANDSK, ISLANDSK, KOREANSK, PORTUGISISK, MANDARIN.
 Aspect Ration: 2.35:1 High Definition 1080/24p
 
 Blu-ray udgivelsesdato: 9 september 2011
 Distributør: Universal Pictures
 Antal disk: 1 = Blu-ray
 Genre: Action.Biograf premiere: 5 maj 2011.
 
 Crew:
 Instruktør: Justin Lin
 Manuskript: Chris Morgan
 Producere: Vin Diesel producer
 Michael Fottrell producer
 Thomas Hayslip associate producer
 Amanda Lewis executive producer
 Justin Lin executive producer
 Neal H. Moritz producer
 Fernando Serzedelo line producer: Brazil
 Leeann Stonebreaker associate producer
 Samantha Vincent executive producer
 Fotograf: Stephen F. Windon
 Klip: Kelly Matsumoto, Fred Raskin & Christian Wagner
 Musik: Brian Tyler
 
 Medvirkende:
 Vin Diesel som Dominic Toretto
 Paul Walker som Brian O’Conner
 Jordana Brewster som Mia Toretto
 Dwayne Johnson som Luke Hobbs
 Tyrese Gibson som Roman Pearce
 Ludacris som Tej Parker
 Matt Schulze som Vince
 Sung Kang som Han Lue
 Gal Gadot som Gisele Harabo
 Tego Caldaron som Tego
 Don Omar som Rico
 Joaquim de Almeida som Hernan Reyes
 Elsa Pataky som Elena Neves
 Beskrivelse:Instruktøren Justin Lin oplevede en så overvældende positiv kritik af den fjerde film i rækken af Fast and Furious film, at han fik blod på tanden efter endnu mere. Det femte og seneste skud på stammen er med alle de velkendte roller tilbage på samme hold, og med tilføjelsen af den overpumpede Dwayne ’The Rock’ Johnson er der fuld knald på action, spænding og street-race.
 
 Dominic (Vin Diesel) bliver eskorteret af politiet i fangetransport til et ’maximum security’-fængsel, hvor alle de hårde typer befinder sig. Ved hjælp af søsteren Mia (Jordana Brewster) og kammeraten Brian (Paul Walker) bliver han befriet fra fangenskab på den mest adrenalinpumpende måde.
 
 Med et liv på farten beslutter de sig alle sammen for at lave et sidste kup, som for alvor skal hjælpe dem væk fra politiets søgelys og til et sted, hvor de kan leve resten af deres liv i fred. Kuppet er mod Rio De Janeiros undergrundsboss, så det kræver hele holdet samlet igen til et massivt og endegyldigt kup over dem alle.
 
 Kort sagt: Den ultimative drengerøvsfilm.
  
 Anmeldelse: Fast Five er overspækket med spænding, adrenalinpumpende sekvenser og en utrolig opfindsom handling. De tidligere film fik ikke den helt store anerkendelse af diverse anmeldere omkring i verden, men denne femte installation fik alligevel næbet til at klappe hos på de fleste kritikere.
 
 Handlingen er eksplosiv, men alligevel gennemtænkt, og sammenspillet mellem de overpumpede bad-ass gutter fungerer helt eminent. Dette er uden tvivl Fast and Furious-franchisens bedste film til dato!
 
 Stuntsene er ægte, bilsekvenserne er ægte, ekplosionerne er ægte og humoren er lige i skabet. Filmen varer omkring 2 timer og 10 minutter, og man føler sig underholdt hvert eneste minut, hvad enten det er på grund af oktanslugende bilræs, vittige bemærkninger, slåskampe ala Schwarzenegger mod Stallone eller bare en god gedigen omgang action.
 
 Karakter: 6 ud af 6
 
 Lyd: Lyden imponerer igennem hele filmen med et DTS-HD Master Audio 5.1 lydspor. Det var ikke kun eksplosionerne og action-elementerne som var gået all-in, men også lyden dominerer filmens endelige vurdering. Surroundsounden er utrolig realistisk og mest bemærkelsesværdigt er tidspunkterne, hvor de bliver jagtet af politiet. På det tidspunkt gør surround-højttalerne underværker, og giver seeren indtrykket af, at politiet kører lige bag ved éns sofa, seng eller hvad man nu sidder i.
 
 Udover det er den dybe bas et vigtigt element for filmen, da eksplosionerne og bilens accelerationsmomenter virkelig leverer guf til øregangen.  Samlet set leverer lyden dét, den skal, og mere til, så man for alvor kan nyde filmen i sin hjemmebiograf.
 
 Karakter: 6 af 6
 
 
 Billede:
 Som om filmen ikke har fået ros nok, er blu-ray skivens udgave af Fast Five intet mindre end imponerende. Den knivskarpe kvalitet giver en god dybde i scenerne, og detaljerne på personernes ansigter, bilernes tunede udseende og eksplosionernes ødelæggende kraft virker utroligt realistiske.
 
 Filmen byder på nogle veludtænkte scener, hvor der virkelig er kælet for kameradetaljerne og ikke mindst nogle imponerende slowmotion-effekter under et af de mest halsbrækkende stunts, jeg længe har set.
 
 Sammenspillet mellem den professionelle lyd og den imponerende billedkvalitet går utroligt godt i spænd, og skulle du være en af de uheldige, som ikke fik chancen for at se den i biografen, er blu-ray skiven den eneste vej frem.
 
 Karakter: 6 af 6
 
 
 Ekstramateriale: Bonussektionen byder på en masse dokumentarer og interviews med holdet bag filmen, som fortæller og diskuterer filmen og dens scener. Derudover kan man se en række dybdegående interviews med de forskellige skuespillere, som relaterer til deres roller og plads i filmen.
 
 Der bliver også gennemgået, hvordan de kom frem til ideerne, og hvordan de valgte hvilke biler, som skulle have en plads på det store lærred. + en masse slettede og alternative scener, og resten skal helt sikkert udforskes på egen hånd.
 
 Samlet set er ekstramaterialet godt givet ud, og byder på omkring 70 minutters bonusguf.
 
 Karakter: 4 ud af 6
 
 
 Overordnet karakter: 6 ud af 6
 
 Anmeldelse skrevet den 29 januar 2012. af Rasmus Krarup
 
 
 |