Jumpers blu-ray anmeldelse

 
Jumpers (Hoppers) blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm

Jumpers blu ray anmeldelse

Zone A-B-C = kodefri
Spilletid: 1 time og 45 minutter
Lyd: Engelsk: DTS HD Master Audio 7.1 . Dansk, Svensk, Norsk, Finsk Dolby Digital 5.1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk
Aspect Ration: 1.85:1

Blu-ray udgivelsesdato: 15. juni 2026
Distributør: SF Studios 
Antal disk: 1 = Blu-ray

Genre: Animation, eventyr, komedie
Biografpremiere: 5. marts 2026

Instruktør: Daniel Chong
Manuskript: Jesse Andrews
Producer: bl.a. Nicole Paradis Grindle, Pete Docter, Kiri Hart, Domee Shi
Fotograf: Jeremy Lasky, Ian Megibben
Klip: Axel Geddes
Musik: Mark Mothersbaugh

Skuspiller som ligger stemme til:
Piper Curda som Mabel
Bobby Moynihan som King George
Jon Hamm som Mayor Jerry Generazzo
Kathy Najimy som Dr. Sam
Dave Franco som Insect King
Eduardo Franco som Loaf
Aparna Nancherla som Nisha
Tom Law som Tom Lizard
 
Beskrivelse:
Kan man redde naturen ved at blive et dyr? Pixar forsøger med en charmerende fortælling om teknologi, empati og naturbevarelse. Resultatet er underholdende, men desværre også lidt forglemmeligt.
 
Jumpers blu ray anmeldelse
Billedet er ikke et screen shot fra blu-ray 
 
Lad os lige starte med at få én ting på plads. Filmen hedder “Hoppers". I Danmark har man af uransagelige årsager valgt at kalde den “Jumpers"?

Så var der da en i marketingsafdelingen der kunne føle sig nyttig! Javel ja… så Jumpers herhjemme.

Det stadig Pixars nyeste originale animationsfilm. Og der var engang, hvor netop de ord var nok til at få både børn og voksne til at spidse ører.

Denne gang er det Daniel Chong, skaberen af den populære animationsserie We Bare Bears, der sidder i instruktørstolen. Og ideen er faktisk rigtig god.

Hvad nu hvis mennesker kunne overføre deres bevidsthed til robotdyr og dermed opleve naturen indefra?

Det er præcis det, vores unge hovedperson Mabel får mulighed for. Gennem et eksperimentelt forskningsprojekt hopper hun ind i en robotbæver og bliver en del af dyrenes verden. Her opdager hun hurtigt, at naturen er langt mere kompleks, end mennesker normalt forestiller sig.

Det er et setup, der på papiret burde være rent Pixar-guld…. og.. filmen gør faktisk mange ting rigtigt.

Animationen er fremragende. Naturen er smuk. Dyrene er charmerende. Universet er gennemført. Der er flere sekvenser, hvor man igen mærker Pixars tekniske overlegenhed i forhold til stort set alle andre animationsstudier.

Men desværre er smukke billeder ikke nok. For jo længere filmen skrider frem, desto mere begynder man at savne den følelsesmæssige dybde, som tidligere Pixar-film mestrede til perfektion.

Historien har et stort hjerte og et vigtigt budskab om naturbevarelse, sameksistens og forståelse for det, der er anderledes. Alt sammen både sympatisk og relevant. Problemet er bare, at filmen aldrig helt tør slippe fortællingen fri. Man mærker konstant budskabet.

Man mærker ikke altid karaktererne. Det er lidt som om filmen har fået kreative håndjern på. Den vil så gerne sige de rigtige ting, at den glemmer at stole på, at publikum selv kan tænke. Hvor Pixar tidligere lod følelserne drive budskabet, føles det her ofte som om rækkefølgen er blevet vendt om.

Resultatet bliver en film, der er rar, behagelig og ufarlig. Her er hverken det hardcore fra “Bambi” eller det dybe følelsesmæssige fra Cars 3 eller “Up” det er en film, der ikke tør en skid..

Karaktererne lider lidt under samme problem. Ingen er dårlige. Ingen er irriterende. Men heller ingen bliver for alvor ikoniske. Jeg sad flere gange og ventede på det store Pixar-øjeblik. Den scene, der giver klump i halsen og minder én om, hvorfor man elsker filmmediet.

Det øjeblik kommer desværre aldrig helt. Der er masser af charme. Masser af varm inklusion. Enkelte rigtig sjove øjeblikke og ekstreme karakterer. Der lånes lidt fra “men in black” universet, men de følelsesmæssige højdepunkter rammer aldrig helt den styrke, man kunne håbe på.

Musikken gør heller ikke meget væsen af sig. Den fungerer fint i øjeblikket, men efterlader ingen temaer eller melodier, der bliver hængende i hukommelsen bagefter. Børn vil hygge sig med lidt planløs underholdning. Forældre kommer ikke til at lide sig igennem den. Naturbudskabet er vigtigt. Humoren fungerer for det meste. Og filmen har uden tvivl hjertet på rette sted.

Men samtidig sidder man tilbage med følelsen af, at Pixar engang ville have lavet denne film til noget helt særligt. Noget man talte om?

Pixar er bedre end dette. Vi trænger til et mere rebelsk Pixar!

Har man adgang til UHD-versionen, er der ingen tvivl om, at den er den ultimative måde at opleve filmen på. HDR-formatet tilfører mere intensitet til farverne, større lysdynamik og endnu flere fine detaljer. Men det ændrer ikke ved, at denne almindelige Blu-ray står tilbage som en særdeles flot præsentation af filmen.

Pixar leverer endnu engang referencekvalitet inden for moderne animationsfilm - og udnytter bluray mediet fuldt ud. Det er top hele vejen rundt.

Teksturer og små detaljer står med imponerende præcision, og det er næsten lidt morsomt, at de “rigtige” bævere til tider ligner nuttede tøjdyr, mens robotbæveren faktisk fremstår mere realistisk end sine biologiske artsfæller
 
Velafbalanceret, behageligt og detaljerigt lydmix.Desværre får vi ikke atmos mixet men derimod den lidt bizarre tradition med et 7.1 mix på bluray disken, måske for at give 4K udgaven mere værdi…. Men… I norden får vi ikke 4K udgaven… Så meget for inklusionen Disney!

Soundtracket brillierer med fornem balance med flotte detaljer. Ikke så vildt med surround aktivitet men et mix der fungerer fint til filmens stemning.

Savner altid mere dynamik i tidens mix, men det er af høj standard her med flot, flot dialog.

Pixar har leveret nogle af de bedste animations film lydspor overhovedet, så der er noget at leve op til. Film som “lightyear” og find Nemo står som fyrtårne i samlingen.
 
Vi får en fin mængde materiale. Making of og et lidt anstrengt blooper reel. Ikke noget epokegørende med fokus på de amerikanske voice actors.

Set/hørt på:
Billede: LG CX Serie 77”
Lyd: M&K S300 Atmos system, Lyngdorf MP60 processor
Afspiller: Oppo UDP-205 , DTS HD Master Audio 7.1
 
 
Anmeldelsen skrevet juni 2026

Tak til SF Studios