|   Logan Lucky blu-ray anmeldelse Anmeldelse skrevet af Jan Vilhelmsen
 
 
 
  Zone: B (Nordisk udgave) Spilletid: 1 time og 59 minutter Lyd: DTS HD Master Audio 5.1  Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, FinskAspect Ration: MPEG-4 AVC 2.39:1 High Definition 1080/24p
 Blu-ray udgivelsesdato: 11. januar 2018
 Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment
 Antal disc: 1 = blu-ray Genre: Action, komedie
 Biograf premiere: 7. september 2017   Instruktør: Steven SoderberghManuskript: Rebecca Blunt
 Producere: Reid Carolin, Dan Fellman, Gregory Jacobs Fotograf: Steven Soderbergh Klip: Steven Soderbergh Musik: David Holmes Skuespiller:
 Channing Tatum som Jimmy LoganRiley Keough som Mellie Logan
 Katie Holmes som Bobbie Jo Chapman
 Adam Driver som Clyde Logan
 Seth MacFarlane som Max Chilblain
 Daniel Craig som Joe Bang
   Beskrivelse: Omdrejningspunktet for den fraskilte Jimmy, spillet af Channing Tatum, er hans lille datter, som han ser så meget han kan. Ex konen Katie, spillet af Kate Holmes, truer med at flytte langt væk med sine nye mand og tage datteren med og Jimmy bliver samtidigt fyret pga. noget arbejdsskade bureaukrati. Derfor beslutter han sig sammen med de 2 andre Logan-søskende, Mellie, spillet af Riley Keough og krigsveteranen Clyde, spillet af Adam Driver, at røve omsætningen fra årets største NASCAR motorløb, vel og mærke under løbet og under banen, hvor pengene transporteres i nogle plexirør. De allierer sig med en sprængstofekspert med speciale i bankbokse Joe Bang, spillet af en afblonderet Daniel Craig. Der er bare det lille problem at Joe Bang sidder i spjældet, men også har Logan brødrene en plan for.
     Logan Lucky er hyggelig lille kup film instrueret af Steven Soderbergh i stil med Oceans 11,12 og 13, som han også står bag, og igen castet med en lang række kendte skuespillere i rollerne. Twistet er denne gang at vi bevæger os væk fra den elegante kasinoverden og ind i en verden af hverdagens helte og bonderøve. Udførelsen af kuppet og optakten dertil, samt anvendelse af diverse remedier, er Olsenbanden værdig, men desværre er manuskriptet ikke særlig morsomt skruet sammen. Resultatet er, at det føles som den forudsigelige handling skrider uendeligt langsomt frem, hvor kun de skæve indfald og figurer giver optræk til et lille grin. Skuespillerne gør det ellers godt og spiller troværdigt og det er forfriskende at se Daniel Craig og Adam Driver i roller, der ligger langt væk fra de roller som de normalt leverer.     Logan Lucky er en fornøjelse at se på i denne blu-ray udgave med skarpe og farvemættede billeder fra Floridas skyfri himmel. Teksturer i tøj og hudens porer og rynker gengives ned til mindste detalje og de (desværre) få scener fra selve NASCAR løbet er overdrevne lækre. Sortniveauet er højt og giver god dybde til de mørkere scener.   Logan Lucky leveres med et effektivt 5.1 DTS-HD MA lydspor, som er energisk og præcist i filmens desværre lidt for få actionscener. Her må scenerne fra NASCAR løbet igen fremhæves, som værende i absolut topklasse, og det føles som bilmotorerne brøler gennem stuen med gode retningspanoreringer i samtlige surroundkanaler. Dialogen, som er det bærende element i Logan Lucky, fremstår klart alle steder perfekt integreret, højtopløst og centreret i lydbilledet.   Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment. 
 Anmeldelse skrevet marts 2018.
 
 Tilbage til Blu-ray anmeldelser
 |