Michael UHD 4K blu ray anmeldelse

Michael UHD 4K blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm

Antal disk:  1 = 1 x UHD 4K blu-ray

Genre: Biografi, drama, musik

Biograf premiere: 22. april 2026

 

Instruktør: Antoine Fuqua

Manuskript: John Logan
Producere: B.la. Graham King, John Branca, John McClain

Fotograf: Dion Beebe

Klip: Conrad Buff IV, Tom Cross, John Ottman, Harry Yoon

Musik: Michael Jackson

 

Jaafar Jackson som Michael
Juliano Valdi som Young Michael
Colman Domingo som Joseph Jackson
Jayden Harville som Young Jermaine Jackson
Jaylen Lyndon Hunter som Young Marlon Jackson
Judah Edwards som Young Tito Jackson
Nathaniel Logan McIntyre som Young Jackie Jackson
Nia Long som Katherine Jackson
Amaya Mendoza som Young La Toya Jackson
Liv Symone som Gladys Knight
Laura Harrier som Suzanne de Passe

 

Beskrivelse: 
Historien om drengen fra Jackson 5, der tager kontrollen over sit eget liv og begynder rejsen mod at blive verdens største popstjerne.

 

Det kræver enten enormt mod eller en mindre personlighedsforstyrrelse at sige ja til rollen som Michael Jackson.

Jaafar Jackson, gør det alligevel, og det helt usædvanlige er, hvor hurtigt man glemmer, at man ser en skuespiller.

Men historien om, hvordan han endte i rollen, er næsten lige så interessant som selve præstationen.

En af de helt centrale personer bag Michael er nemlig producer Graham King.

King var også manden bag den fremragende Freddie Mercury-biopic “Bohemian Rhapsody”, og Michael-projektet var under udvikling hos ham længe før Antoine Fuqua kom ombord som instruktør.

King og holdet stod derfor med en næsten umulig opgave:

Hvem fanden skulle spille Michael Jackson?

Efter en international søgen efter den rigtige skuespiller endte svaret næsten absurd tæt på Michael selv.

Jaafar Jackson.

Michael Jacksons egen nevø og søn af Michaels storebror Jermaine Jackson.

Jaafar havde aldrig tidligere været filmskuespiller og havde faktisk ingen planer om at blive det. Men Graham King så noget i ham, som ikke kunne findes gennem en almindelig castingproces.

Herefter begyndte en lang proces, hvor Jaafar blev trænet og testet i rollen. Der var endda tvivl undervejs om, hvorvidt han kunne løfte opgaven, men efterhånden begyndte Michael at dukke frem.

Jaafar brugte omkring to år på at forberede sig, og resultatet er mildest talt imponerende.

Han rammer ikke kun Michaels bevægelser, kropssprog og scene personlighed, men også den mærkelige kombination af ekstrem generthed, ambition og stålsat kontrol, som efterhånden voksede frem bag den forsigtige stemme.

Når filmen først kommer i gang, holder man simpelthen op med at kigge efter Jaafar Jackson. Man ser bare Michael Jackson.

Juliano Krue Valdi spiller Michael som barn, og han er ganske enkelt en cocky charmetrold. Faktisk er hans unge Michael på nogle punkter næsten endnu mere overbevisende end Jaafars voksne version.

Energien, stemmen, blikket, selvsikkerheden og den nærmest overnaturlige musikalitet sidder forbløffende godt.

Filmen begynder naturligvis med Jackson-familien og den unge Michael som det åbenlyse talent i Jackson 5.

Vi følger familiens vej gennem Motown-systemet, Joe Jacksons benhårde styring af sine børn og Michaels gradvise erkendelse af, at han ikke blot vil være frontfigur i familiens gruppe. Herfra bliver Michael først og fremmest historien om et menneske, der langsomt tager kontrollen over sit eget liv.

Berry Gordy, Diana Ross, Quincy Jones og de øvrige centrale personer omkring Michael bliver brikker i historien om en ung mand, som opdager, at hans talent ikke alene er enormt, men at hans ambitioner er endnu større.

Filmens stærkeste sekvenser er derfor ikke nødvendigvis de store koncerter, selvom fans uden tvivl vil sidde i henrykt ekstase..

Det interessante ligger i transformationen fra den ekstremt talentfulde dreng, som andre mennesker kontrollerer, til den voksne Michael Jackson, der begynder at forstå sin egen værdi og selv vil bestemme retningen.

I instruktørstolen finder vi Antoine Fuqua, manden bag blandt andet Training Day, Olympus Has Fallen og The Equalizer-filmene. Mere overfladiske, simple film…. Michael virker også sådan… Det er den store, polerede Hollywood-biopic, hvor musikken, de ikoniske øjeblikke og hovedpersonens vej mod toppen får lov til at drive fortællingen.

Og Michael fungerer. Det gør musikken også.

Det føles autentisk. Men jeg føler mig aldrig tilfreds… Mit problem er den film, Michael vælger ikke at være men burde være.

Der er et gigantisk tomrum omkring Michaels egen familie og vi lærer forbavsende lidt om hans forhold til sine søskende.

De er naturligvis til stede omkring Jackson 5, men de er ren kulisse…Efterhånden som Michael bevæger sig mod sin solokarriere, bliver familien endnu mere baggrund.

Vi får aldrig for alvor en rigtig fornemmelse af, hvad Michaels enorme succes gjorde ved forholdet til brødrene, eller hvordan det var at være søskende til et menneske, der pludselig voksede fra familiens lille frontfigur til en superstjerne, som ingen af de andre kunne følge.

Janet Jackson f.eks, bliver aldrig en del af fortællingen, selv om hun senere selv blev en af verdens største popstjerner og havde et tæt og komplekst forhold til Michael.

Det er en oplagt menneskelig dimension, filmen stort set lader ligge.

Og så er der hele den anden halvdel af Michael Jacksons liv.

For hans historie bliver på mange måder først rigtig interessant, da verdens største popstjerne efter Thriller og Bad gradvist udvikler sig til en af populærkulturens mest bizarre, fascinerende og kontroversielle skikkelser.

Spørgsmålet om hvordan et menneske, der tilsyneladende havde opnået absolut alt, kunne ende medicineret og plastik opereret til ukendelighed i hånden på en masse mennesker der mod bedre vidende adlød hans mindste vink. Hans ægteskaber og børn, rugemødre, retssager… ja… der ligger mindst en film og venter, men man kan mærke den polistike korrekthed hos rettighedshaverne allerede i denne film, der ganske enkelt bare er en tynd skal.

Den rigtige film ligger stadig og venter på at blive lavet efter min mening…

“Michael” viser os lidt af begyndelsen på transformationen, men stopper stort set netop dér, hvor historien bliver virkelig vanskelig.

Det gør filmen dygtig, autentisk og enormt underholdende, men også tydeligt cherry picked.

Jackson-familien har været tæt involveret i produktionen, og flere familiemedlemmer er krediteret som executive producers. - Go figure! Det er lidt som at se “Melania” dokumentaren.

Det betyder ikke automatisk, at filmen er ukritisk, men resultatet føles alligevel som en film, der konstant ved, hvor grænsen går.

Man får den Michael Jackson, familien gerne vil huske.

Offeret for en brutal far.

Den unge mand, der kæmper sig fri og tager kontrol over sit eget liv.

Man får langt mindre af det menneske, der senere blev så ekstremt kompliceret, at en virkelig kompromisløs biopic næsten ville kræve en psykologisk dissektion.

Det understreger filmens grundlæggende problem.

Michael er langt mere interesseret i konstruktionen af superstjernen Michael Jackson end i at forstå mennesket Michael Jackson.

Den kunne blive langt mere interessant.

 

Michael er færdiggjort i en ægte 4K DI, krydret med enkelte sekvenser optaget på både 16mm og 35mm film for ren flavour. Det er en fortrinlig og cinematisk UHD-præsentation vi får her. Erfarent arbejde!

Filmens visuelle udtryk udvikler sig sammen med Michael. Begyndelsen i Jackson-familiens hjem er bevidst afdæmpet, næsten støvet i sine brune og jordfarvede nuancer. Men i samme øjeblik Jackson 5 rammer scenen, ekspanderer farvepaletten.

Detaljegraden er fremragende, og de overdådige kulisser, kostumer, ansigter og sceneshows får masser af plads til at ånde i 4K.

Fra den brune stue i Gary, Indiana til verdens største scener. Michael er generelt en smuk film, men ikke en der bliver taget ned fra min AV reference hylde.

 

Michael er naturligvis en film, der lever eller dør med musikken, og Dolby Atmos-sporet leverer heldigvis varen.

Fra første tone åbner lydbilledet sig, og når Michael indtager scenen, vokser rummet omkring ham. Publikums Masserne breder sig ud gennem surround kanalerne, arenaerne får størrelse, luft og højde, og man får en herlig fornemmelse af faktisk at stå midt i begivenheden.

Atmos-kanalerne bruges mest markant under de store liveoptrædener, hvor musikken nærmest løfter taget af rummet, men heldigvis er højttalerne i loftet ikke kun blevet til pynt mellem koncerterne. Også de mere intime scener og studieoptagelser får små diskrete detaljer placeret over lyttepositionen.

Bunden er der et godt fundament. De bastunge numre har vægt og fysisk autoritet uden at blive oppustet.

Dialogen står rent og præcist, men det er selvfølgelig musikken, der er stjernen.

Når publikum brøler, bassen rammer, og Michaels stemme hænger frit i det enorme lydbillede, får man i glimt en fornemmelse af den næsten vanvittige energi, der må have været omkring ham, da han stod på toppen af verden.

Det er stort, dynamisk, omsluttende og lavet med respekt for musikken, selvom jeg godt kan savne lidt mere vildskab i det lidt for pæne, lidt for forsigtige mix der er lidt en “one size fits all”. Min personlige præference ændrer dog ikke ved at dette er et fremragende stykke lydfortælling der suger dig ind i filmen.

 

Her får vi heldigvis ikke bare en omgang rygklapperi, men et virkelig interessant indblik i arbejdet bag filmen. 

Især historien om Jaafar Jackson er guld værd. Vi følger den enorme opgave med at finde en skuespiller, der overhovedet kunne løfte Michael, Graham Kings tro på Jaafar og den lange transformation fra en ung mand uden skuespillererfaring til den Michael Jackson, vi ser på lærredet. Det er næsten en lille underdog film i filmen.

Man forstår pludselig, hvor meget arbejde der ligger bag en præstation, som på filmen næsten ser ubesværet ud.

Det er præcis den slags ekstramateriale, der gør det fysiske medie værd at eje.

 

 

Set/hørt på:
Billede: LG CX serie OLED 77”
Lyd: M&K S-300 system, Lyngdorf SDA-2400, NAD M27, Lyngdorf MP60 2.1 surround processor.
Afspiller: Oppo UHD 205, lydspor: Dolby Atmos