|  
 San Andreas blu-ray anmeldelse
 
 Anmeldelse skrevet af Ulrik Saxkjær-Ahmed
   
  Zone A-B-C = kodefri (DK udgave) Spilletid: 1 time og 54 minutter Lyd: Dolby Atmos
 Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Græsk, SpanskAspect Ration: MPEG-4 AVC 2.40:1 High Definition 1080/24p
 
 Blu-ray udgivelsesdato: 10. oktober 2015
 Distributør: Warner Brothers
 Antal disk: 1  = Blu-ray.
 Genre: Action, Adventure, Drama
 Biograf premiere: 28. maj 2015
 Instruktør: Brad Peyton
 Manuskript: Carlton Cruse (Filmmanus), Andre Fabrizio & Jeremy Passmore (historie) Producere: Bruce Berman, Richard Brener, Samuel J. BrownFotograf: Steve Yedlin
 Klip: Bob DuscayMusik: Andrew Lockington
  Skuespiller: 
 Dwayne Johnson som Raymond GainesCarla Gugino som Emma Gaines
 Alexandra Daddario som Blake Gaines
 Ioan Gruffudd som Daniel Riddick
 Paul Giamatti som Dr. Lawrence Hayes
 Hugo Johnstone-Burt som Ben Taylor
 Art Parkinson som Ollie Taylor
 Beskrivelse:
 I kølvandet på et massivt jordskælv i Californien, kaster en heltemodig helikopter pilot – sammen med sin ekskone – sig ud i en kamp mod tiden, tværs over Californien for at redde sin datter!
     Som beskrivelsen af filmen antyder, samt de respektive trailere som forefindes så er det ikke en nyskabende eller banebrydende historie vi skal til at se.   Filmen venter ikke mange sekunder med at komme i gang, og de første 10 minutter sætter standarden på hvad vi kan forvente – og publikum bliver ikke skuffet! Tempoet er støt stigende under de knap 2 timer filmen varer, og samtidig bygges der godt op til det omfattende klimaks. Skuespillet er middelmådigt over en bred kam, men der er samtidig enkelte skuespillere der leverer ganske gode og autentiske scener. Der er en fin blanding af følsomme elementer samt one-liners, men samtidig er filmen fyldt til randen med klicheer, og flere gange tå krummende idet den så ivrigt forsøger at overgå sig selv gang på gang.
 Hvis man ser filmen uden tanke på realisme, autencitet og uden forventningen om en original historie inden for genren, men blot for hvad den er – 2 timers rendyrket katastrofefilm– så bliver man ikke skuffet.
 Jeg var til fulde underholdt, og det er på alle måder en film som gør sig godt i hjemmebiografen da effekterne langt hen af vejen underbygger, og til dels bærer filmen.
    Med rette forventer man fra starten at en stor Hollywood produceret film som San Andreas, gør sig godt på Blu-Ray, og jeg kan med det samme afsløre at publikum ikke bliver skuffet!Warner Brothers '1080p, 2,40:1 er overordnet en visuel fest, med en god blanding af imponerende CGI samt knivskarpe nærbilleder som virkelig viser formatets muligheder for at rumme skarphed og balance i farvekodningen – aldrig før har vi som publikum set The Rocks ansigt med porer og rynker som i denne udgivelse. Farvebalancen og skarpheden er til topkarakter, uagtet om er er tale om store vidvinkel skud eller personer, og samtidig er sort niveauet tæt på perfekt i denne udgivelse.
 Detaljer er knivskarpe, og der gøres brug af mange forskellige overflader for at give en imponerende oplevelse, og selvom der er mange hurtige klip og voldsomme panoreringer, bevarer billedet sit skarpe og balancerede udseende.
 Der er enkelte shots i filmen som har små bløde kanter, men intet der trækker fra den samlede oplevelse – ligeledes er der ej heller tegn på anormaliteter i transferet fra den originale Master fil til Blu-Ray.
 Overordnet er det klart en af Warner Brothers absolut bedste transfers af en stort opslået Hollywood CGI film, som gør sig eminent på det store lærred i hjemmebiografen.
 
 
 San Andreas´s Atmos soundtrack ligger klart i toppen af Dolby Atmos lydudgivelser 2015!Denne anmeldelse er testet på et 7.2.4 Atmos setup, og netop lydsiden i en katastrofefilm må forventes at være involverende og altomfattende, hvilket i særlig grad er tilfældet for denne film.
 Bygninger der tørner sammen og falder til jorden i en kæmpe askesky, lyden af en helikopter der panorerer rundt højt over publikum og den voldsomme og altomsluttende dybe rumlen fra lyden af de utallige jordskælve skaber en voldsom oplevelse. LFE er voldsomt til stede, men aldrig dominerende i en sådan grad at elementer som tale eller korrekt placering af effekter bliver kompromitteret. Dialogen er klar og tydelig, og der er en god balance af stemningslyde samt underbyggende musik.
 I en film som denne kommer det objekt baserede lydsystem sig virkelig til rette, da lydteknikerne præcist kan placere lyde overalt i det kollapsende Californien, og San Andreas gør god brug at dette.Filmen er også set igennem i 7.1 – (stadig Atmos lydsporet, men receiveren afspiller Dolby True HD 7.1 core soundtracket) – altså uden højde højttalerne, hvilket giver en involverende og imponerende oplevelse, med dialog og effektbehandlingen som er identisk bevaret, men publikum går glip af de mange effekter som er forbeholdt et Dolby Atmos setup, og den eksakte 3D placering af effekter overalt i hjemmebiografen.
 For mere information om Dolby Atmos se: Tryk her  Se hvilken udstyr der er brugt til anmeldelsen Tryk herAnmeldelse skrevet april 2016.  
 Tilbage til Blu-ray anmeldelser
 |