|  
 The Equalizer 2 blu-ray anmeldelse
 
 Anmeldelse skrevet af Jan Vilhelmsen
   
  Zone B (Nordisk udgave) Spilletid: 2 timer og 1 minutLyd: DTS HD Master Audio 7,1
 Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, FinskAspect Ration: 2.39:1
 
 Blu-ray udgivelsesdato: 24. januar 2019
 Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment Antal disk: 1 Blu-ray.
 Genre: Action, thriller
 Biograf premiere: 16. august 2018. Instruktør: Antoine Fuqua
 Manuskript: Richard Wenk, Michael Sloan Producere: Molly Allen, Todd Black, David J. Bloomfield Fotograf: Oliver Wood Klip: Conrad Buff IV Musik: Harry Gregson-Williams  Skuespiller: 
 Denzel Washington som Robert McCallPedro Pascal som Dave York
 Ashton Sanders som Whittaker
 Orson Bean som Sam Rubinstein
 Bill Pullman som Brian Plummer
 Melissa Leo som Susan Plummer
 Jonathan Scarfe som Resnik
 Sakina Jaffrey som Fatima
 Kazy Tauginas som Ari
   Beskrivelse: The Equalizer 2 indledes i et tog i Tyrkiet hvor den pensionerede efterretningsagent Robert McCall, spillet af Denzel Washington, i forklædning som Imam, er på mission for at bringe en bortført pige hjem til sin mor. McCall lever ellers en tilbagetrukket tilværelse, hvor han via hans job som en slags Uber chauffør, både får opfyldt sit behov for menneskelig interageren, men også får opsnappet nogle uretfærdigheder, hvor han som en slags selvtægt Batman tager hævnen i sine egne hænder. Da McCalls eneste tilbageværende kollega og ven, efterretningsagenten Susan Plummer findes brutalt myrdet under en aktion, smider McCall fløjlshandskerne og går i krig mod de skumle bagmænd.
     The Equalizer 2 er ligesom forgængeren en effektiv actionfilm igen instrueret af Antoine Fuqua og med Denzel Washington i hovedrollen som den pensionerede agent, som stadig er en habil dræbermaskine når han provokeres tilstrækkeligt. The Equalizer 2 når dog ikke forgængerens niveau, da karakteropbygningen denne gang mangler noget dybde. Desuden er filmen blevet lidt for lang og plottet en anelse for ufokuseret og forudsigeligt. Når det er sagt er det dog som altid værd at bruge to timer i selskab med Denzel Washington, for han spiller som vanligt karakteren overbevisende og troværdigt. De øvrige roller i The Equalizer 2 er besat med kendte skuespillere som Pedro Pascal, Bill Pullman og Melissa Leo og selvfølgelig også mere ukendte kræfter, men fælles for dem alle er, at de udfylder deres roller ganske overbevisende.
 Ligesom den første Equalizer film har denne film sine faste bestanddele: McCall har et fast ritual med at starte timeren på sit ur hver gang han indlader sig i en kamp, han læser en masse bøger, de mange referencer til hans afdøde hustru, samt at han ofte skal redde en person fra at ryge ud i kriminalitet. Det kan virke irriterende for nogen, men er samtidigt med at adskille The Equalizer fra andre ensomme hævnere, og er sikkert også noget man har taget med fra 80’er serien af samme navn.
     Billedet på denne blu-ray udgivelse af The Equalizer 2 står skarpt og nuanceret og de mindste detaljer i ansigter og teksturer i tøj og omgivelser fremstår tydeligt. Farveskalaen er farvemættet og naturlig, mens sortniveauet er forbilledligt dybt i de mørkere scener. Alt i alt en førsteklasses udgivelse fra Sony Pictures.   The Equalizer 2 leveres med et fremragende 7.1 DTS-HD MA lydspor, som på én gang er både hårdtslående, men samtidigt detaljeret i forbindelse med biljagter og kampscener. Der er gode retningspanoreringer i skudduellerne, der udnytter samtlige surroundkanaler maksimalt og trækker os ind i handlingen, mens dialogen i alle scener fremstår klart og tydeligt i det øvrige lydbillede. Det glimrende soundtrack er komponeret af den rutinerede Harry Gregson-Williams suppleret med hårdtpumpede gangstar rap numre fra bl.a. Kendrick Lamar, hvilket passer perfekt til den no-bullshit stil som McCall ligger for dagen.     • Retribution Mode  • Deleted & Extended Scenes • Denzel as McCall: Round Two
 • Seconds Till Death: Action Breakdown
 • Through Antoine's Lens: The Cast
 • TV Promos
 • Equalizer Trivia
   Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment
 Anmeldelse skrevet februar 2019.
 Tilbage til Blu-ray anmeldelser |